lørdag den 12. maj 2012

Når man nu er flyttet til København, så er der mange ting man skal lære. En af dem der står højest på listen er at undgå at falde i " lagkagehuset "
Det er om noget svært når man skal forbi intet mindre end 3 af slagsens, på vej på arbejde - og uanset om man møder tidligt eller går sent hjem, så har de altid åbent.

Man blir "forhåbentligt" klog af skade...

"Christianshavnerkagen" en absolut yngling...
Afskedsmiddagen med alle damerne - endte med en del alkohol osv. Så billederne af middagen er sparsom - har dog et enkelt af desserten inden vi gik ombord.

Det er en Bagt ChokoladeCheesecake med Oreo kiksebund og en heftig Chokoladecreme & friske Hindbær/jordbær. det var et hit - også dagen derpå :)

Opskriften

1 pakke Oreo´s (Fyldet skrabes ud)
40-50 gram smør

175 gram Mørk chokolade evt med smag
750 gram Mascapone
125 gram rørsukker
2 spsk mel
3 store æg

Oreo´s kiksene (uden fyld) skal smadres - man kan blende dem, eller gå lidt mere brutalt til værks som mig og smide dem i en pose og ind i et viskestykke, og så ellers komme af med dagens frustrationer og banke dem med en kagerulle eller lign.
Man bestemmer selv om det skal være helt fint eller om der godt må være lidt "struktur" i bunden.
Smøret smeltes og blandes med kiksesmuldret.

Man tar en bageform og smøre - jeg har bedste erfaringer med at beklæde formen med bagepapir for nemt at kunne flytte kagen over på et servingsfad - især da det jo ikke er en "fast kage"

det gør jeg således
Så skal kikseblandingen presses ned i bunden, jævnt over det hele, og glattes efter så man får en flot kant.

Sæt ovnen på 180grader.

Smelt chokoladen over vandbad, stil til siden og lad køle af.
Pisk sukker, mel og mascapone sammen.
Rør den afkølede chokolade i og tilsæt æggene.

Hælde massen over den afkølede kiksebund og bag i midten af ovnen i ca 50-55 min.

Når kagen er færdig, stilles den på køl. Gerne til dagen efter.

Topping

Her har jeg snydt lidt, og brugt Betty crockers chokoladecreme og blandet op med philadelphia friskost og vanilje sukker, men en hver anden dag med mere tid til rådighed ville man lave en ganache selv, og piske op.

Toppingen smøres på kagen med let hånd.
Og så skal den dekoreres, og her er jo ingen grænser.
Jeg har sigtet kakopulver henover inden den blev pyntet med friske bær og rosenblade.

Her serveret på min afskedsgave fra damerne - det smukke, meget lyserøde kagefad. Som i nok skal komme til at se meget mere til.



Glemte sager ...

Har i nogen tid forsømt den kære blog, det må ha en ende.

Jeg har det sidste stykke tid ligget på langs med nyt arbejde, flytning, afskeder osv. det tar hårdt på kræfterne og det er ikke blevet til megen køkkenaktivitet.
Men da den nye lejlighed er beriget med et dejligt køkken med alletiders gaskomfur som har stået på ønskelisten i mange år, så skal der bombes med indlæg i den nærmeste fremtid.

Og da det jo er København man er flyttet til, nærmere betegnet Hellerup - så kan man ikke starte med mindre end et godt udvalg af Agnes Cupcakes.