søndag den 27. maj 2012

Idag har jeg fedet den indenfor - hvilket er dybt tragisk når man tar det dejlige vejr i betragtning og det faktum at den dejlige strand ligger mindre end 200 m fra mig .. men køkkenet trak og i dag er det blevet til Hindbærmacarons med pisket chokolade ganache og hjemmelavet marmelade.
Jeg har brugt min almindelige opskrift på Macaron´s men arbejder på at få farve i skallen fra en anden vej end farvegele, da det desværre i mange tilfælde får ødelagt marengsen.

Jeg har indkøbt frysetørrede bær til formålet, idag eksperimenterede jeg med hindbær.
Blendede flormelisen med bærrene, halv flormelis og halv hindbær. lavede kun en lille portion at hindbærsukkeret som så blev blandet op med 175 gram alm flormelis så det alligevel ender ud med 200 gram sukker så det følger opskriften.

Er flyttet siden jeg lavede macaron´s sidst, og ovnen i min nye lejlighed, den er bare latterlig - så de hæver skævt i den ene side af bagepladen. Det kan godt gi lidt grå hår.

Fyldet bestod af en chokolade ganache - 100 gram mærk chokolade, i dag med brombær og ca 1 dl fløde.
Det smeltes sammen ved svag varme og sættes i køleskabet ca 2 timer til det er kølet af og piskes så op med en elpisker.

Marmeladen er lavet på danske jordbær, en lille rest hindbær og en hel vanilje stang. Jeg bruger syltesukker - det er simpelthen så nemt. Og man følger bare målene på posen - så kører bussen :)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar