lørdag den 12. maj 2012

Når man nu er flyttet til København, så er der mange ting man skal lære. En af dem der står højest på listen er at undgå at falde i " lagkagehuset "
Det er om noget svært når man skal forbi intet mindre end 3 af slagsens, på vej på arbejde - og uanset om man møder tidligt eller går sent hjem, så har de altid åbent.

Man blir "forhåbentligt" klog af skade...

"Christianshavnerkagen" en absolut yngling...
Afskedsmiddagen med alle damerne - endte med en del alkohol osv. Så billederne af middagen er sparsom - har dog et enkelt af desserten inden vi gik ombord.

Det er en Bagt ChokoladeCheesecake med Oreo kiksebund og en heftig Chokoladecreme & friske Hindbær/jordbær. det var et hit - også dagen derpå :)

Opskriften

1 pakke Oreo´s (Fyldet skrabes ud)
40-50 gram smør

175 gram Mørk chokolade evt med smag
750 gram Mascapone
125 gram rørsukker
2 spsk mel
3 store æg

Oreo´s kiksene (uden fyld) skal smadres - man kan blende dem, eller gå lidt mere brutalt til værks som mig og smide dem i en pose og ind i et viskestykke, og så ellers komme af med dagens frustrationer og banke dem med en kagerulle eller lign.
Man bestemmer selv om det skal være helt fint eller om der godt må være lidt "struktur" i bunden.
Smøret smeltes og blandes med kiksesmuldret.

Man tar en bageform og smøre - jeg har bedste erfaringer med at beklæde formen med bagepapir for nemt at kunne flytte kagen over på et servingsfad - især da det jo ikke er en "fast kage"

det gør jeg således
Så skal kikseblandingen presses ned i bunden, jævnt over det hele, og glattes efter så man får en flot kant.

Sæt ovnen på 180grader.

Smelt chokoladen over vandbad, stil til siden og lad køle af.
Pisk sukker, mel og mascapone sammen.
Rør den afkølede chokolade i og tilsæt æggene.

Hælde massen over den afkølede kiksebund og bag i midten af ovnen i ca 50-55 min.

Når kagen er færdig, stilles den på køl. Gerne til dagen efter.

Topping

Her har jeg snydt lidt, og brugt Betty crockers chokoladecreme og blandet op med philadelphia friskost og vanilje sukker, men en hver anden dag med mere tid til rådighed ville man lave en ganache selv, og piske op.

Toppingen smøres på kagen med let hånd.
Og så skal den dekoreres, og her er jo ingen grænser.
Jeg har sigtet kakopulver henover inden den blev pyntet med friske bær og rosenblade.

Her serveret på min afskedsgave fra damerne - det smukke, meget lyserøde kagefad. Som i nok skal komme til at se meget mere til.



Glemte sager ...

Har i nogen tid forsømt den kære blog, det må ha en ende.

Jeg har det sidste stykke tid ligget på langs med nyt arbejde, flytning, afskeder osv. det tar hårdt på kræfterne og det er ikke blevet til megen køkkenaktivitet.
Men da den nye lejlighed er beriget med et dejligt køkken med alletiders gaskomfur som har stået på ønskelisten i mange år, så skal der bombes med indlæg i den nærmeste fremtid.

Og da det jo er København man er flyttet til, nærmere betegnet Hellerup - så kan man ikke starte med mindre end et godt udvalg af Agnes Cupcakes.



mandag den 19. marts 2012

Søndag med besøg af de gamle ... det går ik uden kage ..

Som lovet - med dsb tendenser ...

1 STOR kage :) til en alm springform

220 g mørk chokolade (jeg brugte 100 g Toms extra orange chokolade og 120 g 85% valhrona)
220 g saltet smør
160 ml. stærk kaffe
480 g rørsukker
125 g selvhævende mel
125 g mel
50 g kakao
½ tsk natron
4 æg
7 tsk rapsolie
110 ml kærnemælk

Sæt ovnen på 160 grader.
Smelt smør og chokolade i en gryde sammen med kaffen Sigt mel, natron og kakao sammen og bland med sukkeret. Pisk æg, olie og kærnemælk sammen og bland det samme med melblandingen og chokolade- og smørblandingen. Hæld det hele op i en godt smurt springform, hvor bunden er beklædt med bagepapir. Opskriften siger "Bag midt i ovnen i cirka 1 time og 45 minutter, men husk at tjekke nu og da, da der kan være stor forskel på ovne" Min bagte altså kun 55 min så havde jeg simpelthen ikke nerver til det mere - og er bange for at kagen havde være død hvis jeg ikke havde taget den ud. Sæt kagen til afkøling (tålmodighed er en dyd, for det tar altså lidt tid før den er helt kold .. )

Flæk den midt over på langs og læg toppen på "hovedet" på det fad kagen skal serveres på - smør med karamel creme, chokolade creme eller lign (der er ingen grænser - alt er god i den kage)
Ingredienser til chokoladeglasuren
  • 200 g mørk chokolade
  • 70 g smør
  • 1 spsk piskefløde
Smelt chokolade og smør ved svag varme (evt over vandbad). Tag af varmen og tilsæt fløde. Lad blandingen køle en smule af til den er blevet lækker og tyk. Brug en spartel, en dejskraber eller lignende og kom på kagen. Slut eventuelt af med et drys hakkede nødder på toppen.
(Næsten gang vil jeg lave dobbelt portion af denne for der var lige knap nok til at dække hele kagen, og det er lidt synd)

Tip : Selvhævende mel laver man snildt selv
215g mel, 2½ tsk. bagepulver og 3/4 tsk. fint salt. Blandes sammen - jeg sigter det altid lige ned i en bøtte og så har man altid noget ved hånden. Der er mange engelske/amerikanske opskrifter der kræver selvhævende mel.
Sådan så det ud da de begyndte at spise af den - og det gik stærkt skal jeg sige - de var helt vilde med den .. :)

torsdag den 1. marts 2012

Kage til de hårdtarbejdene

Har et par dage skyldt kage til en af mine medarbejdere, og det skulle så overståes i dag. Så kastede mig hovedkulds ud i det der skulle være "verdens bedste chokoladekage" Chocolate Mud Cake.
Vil nu sige at jeg sys det er langt fra Verdens Bedste - men det er selvf smag og behag. Den opskrift jeg gik efter, stilede mod 1 time og 45 min i ovnen ved 160grader. tog den ud efter 50 min havde ik nerver til det - sys den så SÅ færdig ud .. og det var den ihvertfald også. Så måske det er mig der gør noget galt. Men på trods af det ... kom der da en chokoladekage ud af det. Med nok sukker til 50 muffin´s :)
Den er lagt sammen med en saltet karamelcreme, smurt med chokoladeganache og drysset med hakkede mandler.
Jeg poster opskriften i weekenden.



Macaron v.2

Så blev det tid til en ny omgang - en smule klogere og lidt mere modig.




Jordbær Macaron´s

Opskriften følger den jeg har lagt op før, her tilsættes bare lidt farvegele når man pisker marengsen. Man kan tilsætte smag i "skallerne" men det er farligt at bruge "våde" emner i en marengs baseret dej - svært uden det går galt, hvilket jeg erfarede da jeg forsøgte mig med citron. Men hvis man får lavet sig en rigtig lækker creme med god smag så sys jeg ikke det gør noget der ikke er smag i.

Her er fyldet en jordbær mousse, hvor der er vendt lidt hjemmekogt jordbær syltetøj i tilsidst for at gi lidt mere "frugt"
Jeg bruger den her opskrift
Jordbærmousse
4 dl piskefløde
150 gram sukker
300 gram jordbær
1,5 tsk citronsaft
5 blade husblas
1 stang god vanilie

3 spsk god jordbærmarmelade

Kom husblasen i kold vand
Blend jordbær, vanilie og sukker.
Varm citronsaften i en lille gryde og smelt husblasen heri, ved lav varme.
Rør den smeltede husblas i jordbærmixen.
Pisk flødeskummen, endelig ikke for hårdt.
Kom først en tredjedel af flødeskummen i og vend det i.
Vend så resten af flødeskummet i og stil på køl.

Når moussen er kølet af vendes den forsigtig rundt med marmeladen, man behøves ikke "smadre" det helt, det er lækkert hvis der er lidt frugtstykker i.
Man kan tilsætte farve til moussen hvis man vil ha de her helt PINK Macaron´s.

Ville ha købt frysetørrede jordbær og pynte med men der var selvf. ik flere hos den lokale kagepusher, så måtte gøre noget andet og det blev så til et "kunstnerisk" penselstrøg med lidt frugtfarve.