torsdag den 1. marts 2012

Kage til de hårdtarbejdene

Har et par dage skyldt kage til en af mine medarbejdere, og det skulle så overståes i dag. Så kastede mig hovedkulds ud i det der skulle være "verdens bedste chokoladekage" Chocolate Mud Cake.
Vil nu sige at jeg sys det er langt fra Verdens Bedste - men det er selvf smag og behag. Den opskrift jeg gik efter, stilede mod 1 time og 45 min i ovnen ved 160grader. tog den ud efter 50 min havde ik nerver til det - sys den så SÅ færdig ud .. og det var den ihvertfald også. Så måske det er mig der gør noget galt. Men på trods af det ... kom der da en chokoladekage ud af det. Med nok sukker til 50 muffin´s :)
Den er lagt sammen med en saltet karamelcreme, smurt med chokoladeganache og drysset med hakkede mandler.
Jeg poster opskriften i weekenden.



Macaron v.2

Så blev det tid til en ny omgang - en smule klogere og lidt mere modig.




Jordbær Macaron´s

Opskriften følger den jeg har lagt op før, her tilsættes bare lidt farvegele når man pisker marengsen. Man kan tilsætte smag i "skallerne" men det er farligt at bruge "våde" emner i en marengs baseret dej - svært uden det går galt, hvilket jeg erfarede da jeg forsøgte mig med citron. Men hvis man får lavet sig en rigtig lækker creme med god smag så sys jeg ikke det gør noget der ikke er smag i.

Her er fyldet en jordbær mousse, hvor der er vendt lidt hjemmekogt jordbær syltetøj i tilsidst for at gi lidt mere "frugt"
Jeg bruger den her opskrift
Jordbærmousse
4 dl piskefløde
150 gram sukker
300 gram jordbær
1,5 tsk citronsaft
5 blade husblas
1 stang god vanilie

3 spsk god jordbærmarmelade

Kom husblasen i kold vand
Blend jordbær, vanilie og sukker.
Varm citronsaften i en lille gryde og smelt husblasen heri, ved lav varme.
Rør den smeltede husblas i jordbærmixen.
Pisk flødeskummen, endelig ikke for hårdt.
Kom først en tredjedel af flødeskummen i og vend det i.
Vend så resten af flødeskummet i og stil på køl.

Når moussen er kølet af vendes den forsigtig rundt med marmeladen, man behøves ikke "smadre" det helt, det er lækkert hvis der er lidt frugtstykker i.
Man kan tilsætte farve til moussen hvis man vil ha de her helt PINK Macaron´s.

Ville ha købt frysetørrede jordbær og pynte med men der var selvf. ik flere hos den lokale kagepusher, så måtte gøre noget andet og det blev så til et "kunstnerisk" penselstrøg med lidt frugtfarve.

tirsdag den 28. februar 2012

When in London

Så gør dig selv den tjeneste at se musicalen We will rock you. Selvom man måske ikke er den store Queen fan - så er oplevelsen fantastisk.
Jeg har set den 6 gange nu og skal bestemt se den igen (igen)

Forestillingen i forum var intet i forhold til at se musicalen på Dominion i London, mange effekter gik tabt og højtalleren var forkert indstillet og det ødelagde oplevelsen selvom de ga den gas.




En anden dejlig oplevelse som jeg heller ikke kan være foruden er at besøge de næsten tamme egern i parken ved Buckingham Palace, de kommer helt tæt på en hvis man har en nød - de er simpelthen så nuttede at det skulle være forbudt. Og det er det faktisk - altså at fodre dem, men det sker nu alligevel ofte.

En helt uskyldig turist som lige var heldig at hilse på "Chip"


Og så er der jo alt det lækre mad - kager så langt øjet rækker, og det med "top" på, ikke som herhjemme, sølle flade jordbærtærter fra føtexbageren som smager af en papkasse med æblegele. Næh - RIGTIGE kager.

Muffin butikken LOLA´s hvor jeg fik en bitte lille Citron muffin (to die 4)


Pierre Herme i Selfridges


Kagebutikken overfor




Mit sidste måltid skulle være....

Osso Buco


8 skiver Okseskank - 2-3 cm i tykkelsen ( Kalv er også anvendligt jeg kan bare bedst li den kraftige smag okseskank giver men dette tar lidt længere tid )
2 store løg
8-10 champignoner (jeg plejer at bruge en svampemix)
5 fed hvidløg
4 gulerødder
2 stængler blegselleri
2 dåser hakkede tomater
ca. 100 gr. koncentreret tomatpuré
2-3 laubærblade

3 dl rødvin ( eller efter behov ) - Brug en god rødvin, det kan altså godt svare sig :)

2 dl oksefond (jeg snyder altså og bruger de her nye fra knorr)
Olivenolie
4-5 spsk. mel
salt og peber
Start med at klippe små "slidser" rundt i kanten på skanken, det vil hjælpe til at de ikke krøller sammen når de blir stegt.
Vend kødet i mel blandet med salt og peber og brun dem i en gryde i olivenolien. Det bedste er at dele det lidt op så man max steger 2 af gangen - nogen stykker som er kæmpe skal steges alene - kødet må ikke koge.

Tænd ovnen på 185grader

Læg kødet i den gryde/bradepande som skal med ind i ovnen.
Løgene hakkes fint, hvidløg presses. Steg de to ting i en gryde med olie og smør til det er mørt.
Imens løgene bruner, hakkes gulerødder, selleri, svampe og blegselleri også temmelig fint. Jo finere man hakker grøntsagerne jo bedre blir sovsen sys jeg - så det kan godt betale sig at gi det lidt ekstra kærlighed.
Alle de hakkede grøntsager kommes ned til løgene og sauteres igennem. Så kommes rødvin, hakkede tomater og tomatpuré ved. Lad det koge lidt ind til en lidt kraftigere konstistens. Tilsæt Oksefond og kog lidt mere indtil det er blevet en sovs
Fordel skankerne i gryden/bradepanden - hæld grøntsagssaucen over sørg for der er væske under kødet også. Tilsæt et par laurbærblade.
Nogen foretrækker at lade det stege færdig på blusset men jeg dækker bradepanden med sølvpapir og lader den simre i ovnen. ca 2- 2½ time afhængigt af størrelsen på skankerne.



Server med ris eller kartoffelmos - evt risotto.
Og et stort glas god rødvin.

(Killikanoon-KillermansRun Shiraz 2008 : loveable)

Udover det er det lækkert med en omgang ´gremolata´ til - massere af persille, citronskal og hvidløg hakket groft og drysset ud over ved servering.
Det er lykken.

Pierre Herme VS Den lille lokale

Så lækkert ser det ud når man får en 16 styks æske fra Pierre Herme til små 260,-
'Næsten' Alle pengene hver - næsten fordi de den lille bitte kasse er tom på ca 10 min.
I æsken er der
Chokolade & Passion - min favorit
Citron
Chokolade
Rose
Hasselnød
Oliven

Lidt kedeligere ser de ud dem fra Chokoladefabrikken og det var heller ikke en himmerrigsmundfuld, et reelt forsøg men med mange kilometer op til mesteren.


mandag den 27. februar 2012

A balanced diet is a cookie in each hand

French MacaronS v.1

Efter ca 4 timers hårdt studie af flere 100 forskellige opskrifter på disse små himmerigsmundfulde, fandt jeg mig godt til rette med resultatet og besluttede mig for at kaste mig ud i det som mange frygter. Nemlig at lave mine egne Macarons.
Jeg har besøgt London og "Pierre Herme" i Selfridges flere gange og er altid helt oppe og ringe over de lækre små kager som koster i nærheden af en bil hvis man vil erhverve sig flere end til eget forbrug.
Der er flere konditorer herhjemme som i øjeblikket forsøger sig med deres egne Macarons men jeg er ærligt blevet skuffet alle gange jeg har købt nogen herhjemme. De er såen lidt "fabriksramte" hvor Pierre Herme´s virkelig smager som om der er et lille gram "love" i hver enkelt.

Men selvom man tror man er godt forberedt - så blir man jo som regel klog af skade.

Der findes 2 "hovedversioner" af Macarons opskriften ; Den italienske måde & Den franske måde.
Den italienske måde er anbefalet til nybegyndere da den skulle være nemmere at styre - men skulle tilgengæld ikke gi nær så gode kager. Og da det jo ikke er en børnehave det her - kaster jeg mig selvfølgelig i lag med den franske.

Opksriften lyder således

: 125 gram Mandelmel
: 200 gram Flormelis
: 100 gram Temperede æggehvider
: 28   gram Sukker

(Til chokoladeMacarons tilsættes ca 20 gram kakao)

Når man arbejder sig henimod disse lækre små kager er det vigtigt at man også huske at indkøbe sig en stor pose med tålmodighed og en lille pose pernittengryn.

Alt skal være helt rent. Og alle redskaber bør være kolde.

Man starter med at lave mandelmelet ( Det kan købes i nogen specielforretninger)

Man kan smutte mandlerne eller lade være - forskellen er konsistensen på småkagerne, begge smager lige fint så det er helt op til ens egen samvittighed.
Hvis man smutter mandlerne skal man sørge for at mandlerne er helt tørre inden man begynder at blende dem, ellers ender man hurtigt med noget marcipanlign. stads.
Jeg blender dem i en lille nøddehakker - med en teske flomelis i som hjælper melet til en helt fin konistens. Det vil aldrig blive som "mel" men det bør ha en finere konsistens end reven parmasan feks.

Temperede æggehvider - lad æggehviderne stå på køkkenbordet, tildækket - gerne natten over. Kolde æggehvider duer ikke til marengs.

Alt skal vejes til mindste gram - en lille forskel kan betyde døden for dine Macarons.

Jeg vejer altid ALT af så det hele står klar.

Når så man er HELT klar parat, hælder man mandelmelet i en skål. Sigter flormelisen oveni - det er meget vigtig det blir sigtet så man ikke får klumper i dejen.
Bland de to ting sammen. Hvis det er Chokoladekager så sigt kakaoen i sammen med flormelisen.
Hæld æggehviderne i en skål (her sværger nogen til skåle af kobber, jeg har ikke prøvet det endnu, men det står klar på min ønskeliste) Start med at piske hviderne på lav styrke - når det hele er samlet og begynder at blive hvidt tilsættes de 28 gram sukker lidt efter lidt mens styrken øges. Man skal gerne ende med en "toppermarengs" som jeg kalder det. Så at når man tager piskeriset op af marengsen efterlader det små toppe. Men man skal også passe på ikke at piske det for stift, det skal ikke blive siddende i skålen. Nogen har pisket så længe at det blir noget klumpet noget, men det har jeg ikke været ude for.

Nu tager man en god skefuld af melblandingen og vender let sammen med marengsen, der er MEGET vigtig at man tager sig GOD tid og ikke bare klasker det hele sammen på en gang, jeg deler det op i 6 etaper og når man har hældt den 6. og sidste omgang melblanding i så er man good to go - forhåbentligt da. Hvis man vender for meget ender man med en for tynd dej som vil flade ud på bagepladen og gi nogen kedelige kager, og vender man for lidt risikere man at dejen er for stiv og ikke kan "falde ned" på pladen.
Det er noget man lære og det variere vist meget fra køkken/redskaber/rumtemperatur osv.

Nu kan man begynde at sprøjte dem ud på pladen. Jeg har erhvervet mig en rund sprøjte tyl og nogen engangssprøjteposer, det var en gevaldig forbedring fra frysepose metoden, som egentlig virker fin nok hvis man ikke bekymre sig så frygteligt meget om formen på kagerne. Men det gør jeg nu .. :)


Nårh man så har styr på sine "sprøjtekniker" - Hint : tjek youtube der er massere af totourials som gir gode fif´s til det. Så løfter man lige bagepladen og banker let underneden så luften går af ballonen så at sige - det kan afhjælpe store lufthuller i de små kager.
Og så skal man finde den store pose med tålmodighed frem og vente MIN. 30 min og helst 45-60 min mens de små kager står og "trækker skind" Det vil hjælpe til at de gror "fødder" når de kommer ind i varmen.

Men man skal ikke glæde sig for tidligt - det kan gå galt mange gange endnu.

Hvis man har en skør ovn eller en skæv bageplade - så kan det hele alligevel være tabt.
Ovnen skal være 160grader varm - jeg tænder den altid et godt stykke tid i forvejen så jeg er HELT sikker på den er varm nok.
Pladen sættes ind midterst i ovnen så der kommer ligemeget varme fra oven som for neden.
Og så kan man sætte sig til rette foran ovndøren med fingrene krydset.
Efter små 3-4 minutter skulle de gerne begynde at hæve som her :
(Jeg har til denne portion brugt mandelmel med skal på, derfor er de mere rustikke i udseende)

Og så er det heldigt man har sin store pose med tålmodighed ved sin side for de skal liiige ha en små 6-7 min endnu ( dette variere dog igen fra ovn til ovn)

Nårh man så tager dem ud skal de køle af - de falder lidt i højden når de kommer ud men det er helt fint. Når de er helt kolde er de klar til at blive "fyldt"
Og her sætter fantasien ingen grænser.


'Chokolade-Passion'

'Chokolade - Solbærganache'

Her kan man se forskellen på at bruge det lidt finere Mandelmel uden skaller frem for det med.

Fint mel uden skaller (bemærk de knækkede kager forrest :(

Groft mel med skaller, med rigtig fine fødder .. :)